Kære læser.
Tak fordi du kigger med på min nyoprette blog. Her vil jeg dele lidt fra min hverdag med dig. Mine erfaringer, tanker, undring, nysgerrighed, nyheder og meget andet.
En kæmpe tak for hjælpen til opsætning af siden, til nyuddannet multi- mediedesigner Philip Hammershøi. Det er første gang jeg slår op her – så hav lidt tålmodighed med teknikken og mig.
Også jeg bliver rigtig rusket i denne tid. Min kreative hjernehalvdel kræves at finde aktiviteter, der skal overdøve den usikkerhed, desperation og utålmodighed det skaber indeni mig, at min klinik er tvangslukket. Jeg har prøvet i en tid, at blive pige-sur over den åbenlyse forskelsbehandling min branche lider under i denne tid. Det eneste det bære med sig er, at jeg bliver umulig at leve med, Siden den 20. december har klinikken være lukket. Og jeg må være ærlig og fortælle jer, at der en smule skræmmende hvordan det ikke at kan virke på mit job – påvirker min hverdag helt utrolig. Mit arbejde er jo så stor en del af mig. At gør noget godt for andre, at behandle, at tale med, at servicere, at være sammen med, at være en del af, at være der for dem der ønsker min behandling. Min mand Erik fortalte mig engang “Britta du er jo den type der får energi af at hjælpe andre” – det har han så evigt ret i. So what to do? Nu er det faktisk mig selv der har brug for den hjælp.
I forårets nedlukning erfarede jeg til min store opdagelse, hvordan en ny fritidsaktivitet berigede mit velbefindende. I flere år har jeg gået ture med veninder ca 1 times tid hvor vi snakkede – som kvinder jo nu gør – hele vejen. Vi går speed fart på for at forbrænde flest mulige kalorier på tid. Det samme når min mand og jeg har haft løbeskoene i aktivitet rundt om Hampen Sø. 5 km så hurtigt som muligt. Min nabo; vandreruten “Hærvejen” har været en del af mit liv siden min barndom. Den 2. uge i skolernes sommerferie kom Hærvejsvandrene årligt vaklende op af Rørbækvej. Jeg sad på et tæppe ved mit barndomshjem på Solbakkevej 15, og iagttog dem. Flere af dem var godt op i årene, gik med små skridt, foroverbøjet og hårdt mærket efter den lange tur. Op til 30 km dagligt gik de, jeg var fascineret dem. Tiden er nu kommet så vidt at jeg selv er kommet godt op i årene. Ungerne er vokset sig så store, at jeg nu har tid til at udforske nye græsgange. Hærvejen blev et magisk opdagelse for mig. Det har ligesom været et kald siden min barndom. I dag har jeg gået Hærvejen fra Viborg til Vojens – dog over flere omgange. Dagsture og flerdags ture. Alene, med min mand, med veninde, med veninder. Fra 15 km og til 39.5 km. En del kilometer i skoven, som bare klart er ynglingsstrækninger. Selvom det er ukendt område føler jeg mig tryg. Erfaringen gør mig godt – for den nervøsitet og usikkerhed der prægede mit sind på de første ture, er erstattet med en enestående frihedsfølelse og ikke mindst glæde ved at tilbringe tid i naturen. Det er svært at sætte ord på, men jeg vil prøve. Med et roligt tempo på ca 4 km i timen holder jeg mange pauser. ca 5 minutter pr. time. Der skal løsnes sko, drikkes, spises, tisses, klappes heste, plukkes blomster og naturen omkring mig nydes. Der sker noget magisk på en tur på ca 5 timers vandring. Første time – går jeg ofte som en ivrig hest der glad vil frem. Tankerne bulder af sted og skal have samlet alle løse ender. Efter 1- 2 timer begynder det. Tankerne holder pause. Der er ro helt fantastisk ro. Min krop slipper langsomt mere og mere spændinger. Skulderne falder ned på plads, kæberne bliver dejligt tunge og munden åbnes let. Sanserne skærpes – jeg begynder at dufte, lydene fra naturen bliver tydeliger og det øjnene ser er smukkere. Alt sker helt af sig selv, det er ren magi. En fantastisk frihedsfølelse og energi giver det mig, at være ude i naturen. Nyforelsket. En føles jeg aldrig får nok af.
I dag er jeg taknemmelig for at være blevet rusket. Jeg har været tvunget til at ændre mine vaner og se nye muligheder. En magisk opdagelse, der beriger min livskvalitet. “Bag ved skyerne skinner solen altid ” så “Always look at the bright side of life”.
Kram til dig fra den nye mig – og min ven; Rygsæk der altid er fyldt med snacks.
Test